iPad - Bruge konfigurationsbeskrivelser

background image

Bruge konfigurationsbeskrivelser

Hvis du befinder dig i et virksomhedsmiljø, kan du måske indstille konti og andre emner på iPad
ved at installere en konfigurationsbeskrivelse. Konfigurationsbeskrivelser er en måde, hvorpå
systemadministratorer kan indstille iPad til at bruge informationssystemerne i dit firma, din skole
eller din organisation. Med en konfigurationsbeskrivelse kan du f.eks. indstille iPad til at oprette
forbindelse til Microsoft Exchange-serverne på dit arbejde, så iPad giver dig adgang til e-post,
kalendere og kontakter i Exchange.

En konfigurationsbeskrivelse kan konfigurere mange forskellige indstillinger på iPad. En
konfigurationsbeskrivelse kan f.eks. indstille din Microsoft Exchange-konto, VPN-konto og
certifikater til sikker adgang til firmaets netværk og oplysninger. En konfigurationsbeskrivelse kan
også slå Lås med kode til, hvilket kræver, at du opretter og skriver en adgangskode til iPad.

Systemadministratoren kan evt. distribuere konfigurationsbeskrivelser via e-post, ved at anbringe
dem på en sikker webside eller ved at installere dem direkte på iPad for dig. Din administrator
vil måske bede dig om at installere en beskrivelse, som forbinder din iPad med en server til
administration af mobile enheder, så administratoren kan konfigurere indstillingerne eksternt.
Installere konfigurationsbeskrivelser: Brug iPad, og åbn e-post-beskeden eller hent
konfigurationsbeskrivelsen fra det websted, som systemadministratoren har anført. Når du åbner
konfigurationsbeskrivelsen, starter installeringen.

Vigtigt:

Du bliver måske spurgt, om en konfigurationsbeskrivelse er godkendt. Hvis du er i tvivl,

skal du spørge systemadministratoren, før du installerer konfigurationsbeskrivelsen.

Du kan ikke ændre indstillingerne i en konfigurationsbeskrivelse. Hvis du vil ændre
disse indstillinger, skal du først fjerne konfigurationsbeskrivelsen eller installere en ny
konfigurationsbeskrivelse med de nye indstillinger.
Fjerne en konfigurationsbeskrivelse: Gå til Indstillinger > Generelt > Beskrivelse, vælg derefter
konfigurationsbeskrivelsen, og tryk på Fjern.
Når du fjerner en konfigurationsbeskrivelse, slettes de indstillinger og alle andre oplysninger, som
konfigurationsbeskrivelsen har installeret.

136